Obstetrisk anæstesi under COVID-19

Særlige forhold for fødende under COVID-19 som du skal kende som anæstesilæge. Baseret på de engelske guidlines fra RCoA og deres OAA udvalg.

Opdateret 23/3-2020 med officiel vejledning fra DASAIMs obstetriske anæstesi udvalg

Hvert år fødes ca 60.000 børn i Danmark (61.678 levende- og dødsfødte i 2018) (1). Af tal fra landets største fødested, Hvidovre Hospital, fremgår det, at 11,4 % af deres fødsler i år 2017 foregik ved akut sectio og 9,4% ved planlagt sectio (2), hvor der som bekendt er behov for anæstesi. Tal fra 2018 viser yderligere, at der på et år blev lagt 13.772 epiduralblokader hos fødende (3).

Coronavirus har taget sit indtog i Danmark og resten af verden. De fleste er enige om, at dette er en virus, der vil få langtrækkende konsekvenser i vores samfund og at vi alle skal vænne os til risici som vi ikke før har været bekendt med. Selv det at blive forældre ikke er risikofrit, hverken for den fødende eller personalet. Det må forventes, at der i den kommende tid vil være fødende med formodet eller påvist COVID-19 på de danske fødeafdelinger. Disse obstetriske patienter skal behandles anderledes end vanligt, også i forhold til den anæstesiologiske behandling.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) har sammen med Jordemoderforeningen arbejdet på højtryk for at udforme retningslinjer for, hvordan håndtering af den obstetriske patient med COVID-19 skal håndteres. Udgangspunktet for retningslinierne har været guidelines (4) fra The Royal College of Obstetricians and Gynaecologists (RCOG) (se specielt s. 13-25) samt retningslinier fra Norge.

DSOG er sammen med jordmoderforeningen i proces med de danske guidelines, der vil kunne tilgås via dette link straks de publiceres.

Sundhedsstyrelsen har d. 19/3-2020 udgivet retningslinjer, hvoraf der fremgår at anæstesien og neonatologien skal orienteres, hvis der på fødegangen er en kvinde med påvist COVID-19. Hvis der meldes akut kejsersnit skal person der underretter straks gøre opmærksom på, at kvinden har påvist COVID-19. Generelt skal personale med tæt kontakt til fødende kvinde bære følgende værnemidler: væskeafvisende, langærmet engangsovertrækskittel, handsker og kirurgisk maske og visir/beskyttelsesbriller. Ved aerosolproducerende procedurer, fx intubation og anden håndtering af luftveje, bør personalet bære FFP2 eller FFP3 maske. Elektivt kejsersnit bør så vidt muligt foretages som sidste operation på operationsstuen. Personalet iføres værnemidler sv.t. ved tæt kontakt med fødende kvinde (5).

For anæstesien er der også andre særlige forholdsregler. DASAIMs obstetriske anæstesi udvalg har d. 23/3-2020 udgivet retningslinier for Fødselsanalgesi og anæstesi til fødende med erkendt eller mistænkt COVID-19“.

Anbefalinger

Kort opsummering af DASAIMs anbefalinger. Tryk på linket ovenfor for at downloade PDF dokument med den fulde anbefalingen.

Information til anæstesien

Anæstesilæge orienteres om alle fødende med erkendt eller mistænkt COVID-19.

Tidlig fødeepidural

Det anbefales at lægge en tidlig fødeepidural til patienter med mistænkt/bekræftet COVID19 for at mindske risiko for at skulle luftvejshåndtere ved GA i tilfælde af akut sectio. 

Blodprøver

Det skønnes ikke nødvendigt at kontrollere koagulationsfaktorer og trombocytter før anlæggelse af neuroaxial blokade med mindre der mistænkes svær organpåvirkning. Tidligere har det været nævnt, at mild trombocytopæni er almindelig og derfor været anbefalet af måle trombocytter. Dette anbefales altså ikke længere.

Ved akut/elektivt sectio

Opsprøjtning af fødeepidural eller spinal anæstesi er førstevalg, men ved behov for GA følges vanlige retningslinier for anæstesi til sectio suppleret med retningslinier for luftvejshåndtering for COVID-19 patienter. Vær særlig opmærksom på værnemidler.

Infographics fra The Obstetric Anaesthetists’ Association lavet på baggrund af de nævnte engelske guidelines kan findes her: Engelsk infographic

Opsummeret har vi i scanFOAM, på baggrund af DASAIMs og OAAs anbefalinger, lavet disse infographics som du kan bruge i klinikken (kan printes som lommekort)

Pas på dig selv derude og TAK for din indsats!

Husk:

scanFOAM teamet knokler lige som jer alle i disse dage med at finde materiale og gøre det let forståeligt for os alle. Vi vil løbende henover de næste dage poste med COVID-19 relaterede emne. Husk vi lever i en dynamisk tid hvor vi hastigt bliver klogere på behandling og risici ved COVID-19. Vi vil derfor opdatere vores indlæg i takt med at ny information kommer til. Følg os på Instagram, Twitter og Facebook så skal vi nok holde dig opdateret hver gang der kommer nyt.

REFERENCER

1.        Levendefødte og dødfødte efter fødselslængde, fødselstype og køn – Statistikbanken – data og tal. Accessed March 17, 2020.

2.        Fødsler i tal. Accessed March 17, 2020.

3.        Fødte og fødsler . Accessed March 17, 2020.

4.        Coronavirus (COVID-19) infection and pregnancy. RCOG Accessed March 17, 2020.

5.        Håndtering af COVID-19 ved fødsel. SST Accessed March 19, 2020.

MD, Tourette's disease researcher, wee enthusiast.

Share this post?
Subscribe
Notify of
guest

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 Comments
oldest
newest most voted
Inline Feedbacks
View all comments
Adam
Member
Adam
4 years ago

Flot arbejde #scanfoam. Jeg kan ikke se at der er nogen, der taler om hygiejnelogistik nogen steder. I Svendborg har vi indført at vi ved akutte kald til coronapatienter har en ren assistent med som kan stå i døren og give os udstyr på et rullebord. Så kontaminerer vi ikke vores tasker. I vores FAM har vi kørt alt ud af vores modtagestue til medicinske nødkald/traumer. På coronapatienter har vi så en ren assistent i døren. Vi har anæstesikommode udenfor stuen. Nu til sectio og postpartum blødning. Hygiejnelogistikken er forfærdelig. Vi har meget grej på stuerne. Det er alt sammen… Read more »

Mads Astvad
Admin
Mads Astvad
4 years ago
Reply to  Adam

Hej Adam

Meget væsentlig problemstilling. Det er en kæmpe udfordring at lære en hel ny koreografi for alting med konstant fokus på rent->urent og afbrydelse af smittespredning.

Det går virkelig ud over tempoet. Ingenting er bare som vi plejer. Håber at få lavet noget materiale om koreografien i forskellige situationer (intensiv / akutkald / anæstesi). Det er logistikken, der er den store udfordring, ikke det faglige.

Synes også vi mangler at tænke sundhedspersoners krydsspredning og tiltag ift dette. Kaffestuer. Omklædning. Evt opdeling i covid-læger vs ikke-covid på ITA. Osv.