Kære forelæser til Copenhagen Critical Care Symposium
Først og fremmest: Tusind tak for at bidrage til en dag, vi har planlagt længe og glæder os meget til!
Vi ser frem til at nørde maksimalt igennem om traumepatienten.
Hermed nogle informationer til dig om dagen, som vi vil bede dig læse igennem.
Vi har gjort en del ud af at udvikle konferenceformatet, så det blev vedkommende for publikum.
Her stemning og publikumsindtryk fra 2019 for at give en ide.
Du kan desuden se forelæsningerne her på sitet (2018, 2019).
PREPPING FOR TAKE-OFF
Nedenfor lidt tanker om præsentation generelt, konkrete tekniske krav ifm CphCC og vores intentioner omkring online deling til et større publikum.
Først nogle pointer fra læringsteori og præsentationsworkshops om, hvordan man når ud over rampen.
Vi ved, at du har holdt mange oplæg allerede og nedenstående rammer ikke alle lige, men de fleste af os er stadig på en rejse mod bedre oplæg og vi håber, noget kan bruges.
Der er 3 hovedpointer
- en forelæsning er en form for teater, hvor det talte ord er kernen
- powerpoint kan dræbe din forelæsning, hvis det anvendes som vi har tradition for
- øv din præsentation. For din skyld, og for publikums
Mest af alt håber vi med nedenstående at sætte dig fri til at give den gas på dagen og ikke gøre som “vi plejer”.
THE CURSE OF POWERPOINT
Vi har alle oplevet, at selv fabelagtigt dygtige forskere og klinikere har misset chancen for at formidle et godt budskab effektivt.
Ofte er en del af forklaringen PowerPoint. Du kender nok udtrykket “Death by PowerPoint” og har givetvis oplevet det på egen krop.
Problemet er ikke slides som hjælpemiddel i sig selv. Problemet er den måde, de ofte bliver anvendt.
Det er en udbredt praksis at fylde utroligt meget information på vores slides i form af tekst og data og ofte laver vi alt for mange slides.
Anvendt på den måde bliver slides et manuskript og nogle ender med at stå og læse deres slides op med ryggen til publikum mens de highlighter detaljer med en laser pointer.
Det er selvsagt absurd. Gjort på den måde kunne man ligeså sende slides til publikum og blive væk. Publikum kan læse selv.
Vi kalder det godt nok på dansk “forelæsning”, men vi burde nok lægge os lidt op ad det engelske “talk”, for det er netop det, en god forelæser kan: Tale.
Din stemme og din fortælling er centrum. Ikke dine slides.
Forestil dig, at du skal holde din forelæsning for publikum omkring et lejrbål. Det er målet at kunne det. Slides er bare et muligt krydderi, du kan tilføje. Nogle af de bedste præsentationer har ingen slides. Ich bin ein Berliner. Keine slides. I have a dream. No slides.
FIND YOUR MESSAGE
I sidste ende står du på scenen 29. oktober for at forandre verden en lille smule. Men det kræver, at du har identificeret, hvad din mission er. Ikke alle missioner er på Thunbergs skala. Men du skal have en for at lykkes.
Du har måske hørt om begrebet ”elevator pitch”. Ideen er, at du på 30 sekunder bør kunne formulere, hvorfor man absolut skal høre din forelæsning. Kan du ikke det, står det næppe klart nok for dig selv.
Start IKKE din rejse derhen med at åbne keynote/powerpoint. Det kan komme senere, når din forelæsning principielt er lavet. Trangen kan være meget stærk. Men lad være. Det gør virkelig en forskel.
Start i stedet din forberedelse analogt, med blankt papir og en pen. Arbejd fysisk med det. Skub det rundt. Gå en tur. Tal med en kollega. Sov på det, lad det marinere og kom tilbage til det. Det er en meget bedre måde at sætte din hjerne fri til at få styr på hovedbudskabet, den bærende ide.
CRAFT YOUR STORY
Tag udgangspunkt i publikum. Hvem er de? Formuler den ændring i forståelse eller handling, du ønsker at DE tager med sig. Når du kan det, vælger du dine redskaber til at opnå det mål.
Det gør du ved at designe en fortælling, der griber publikum og holder dem fast. Det handler om klassiske retoriske dyder som spændingskurver, performance, appel til patos, logos og etos.
Igen, forelæsning er et stykke teater.
Der er en misforstået opfattelse hos mange af en modsætning mellem underholdning og faglig seriøsitet. Det forholder sig tværtimod sådan, at kun et publikum, der er underholdt, lytter og tænker. Underholdning er ikke nødvendigvis klovneri, det er kunsten at engagere.
En god start skal fange publikum. Hav et godt ‘hook’. Noget relaterbart, enten en personlig vinkel fra dig selv eller en case eller problemstilling, som du forestiller dig, at publikum vil kunne identificere sig med. Sårbarhed og autencitet er værktøjer, du kan bruge. Det er ikke snyd at anvende følelser her – tværtimod, der skal være noget på spil. Tegn den konflikt op, du prøver at forløse med og for publikum. Det giver nysgerrighed og sikrer opmærksomhed på dine argumenter.
Hold gerne publikum engageret undervejs ved at dele din forelæsning op i etaper og synliggøre, hvor I er nået til. Det kan være fint at loope tilbage over strukturen. Der er en grund til at 3 og 7 går igen som tal i eventyr, som ofte har elementer af gentagelse.
Dit time slot er bevidst ikke over omkring 20min, for vi ved, at publikums koncentration falder derefter. Selvom du ikke har mere tid kan det stadig være en god ide at få folk aktiveret undervejs med et sidemands-spørgsmål eller lignende.
Det er en god ide at bygge frem mod et centralt punkt, hvor konflikten løses og kernen af dit budskab lander. Sørg for at det ikke kan misses. Det skal gerne stå soleklart som take home.
Der er flere gode råd i referencerne nedenfor.
PROPS DONE PROPERLY
Når du har din forelæsning klar, måske skrevet ud, i en grad så du kan afvikle den uden hjælpemidler, er det tid til at se på illustrationer, der kan støtte din fortælling.
Tænk på det som ‘props’ i dit teater.
Fysiske genstande kan fungere, nogle gange forbavsende godt. Musik eller lyde ligeså.
Men ofte vil powerpoint blive valgt, og vi har trods alt et stort lærred og lydsystem.
Ting du bør undgå hvis du vælger at bruge slides
- bulletpoints og længere tekst (yes, I get the irony). Brug hellere tekst som en form for grafik, dvs få ord, stor (>40 points), læsbar (sans serif) skrifttype
- screendumps, fx fra artikler
- powerpoint skabeloner, blandt andet dem fra din arbejdsplads, de er ofte enormt triste og anonyme
Brug slides bevidst og tænk nøje over, hvad de enkeltvis bibringer. Ofte kan det skæres ned. Der behøver ikke at være noget på skærmen hele tiden. Vores hjerner er fundamentalt ude af stand til at høre og se på een gang. Du ender derfor nemt i en konkurrence med dine egne slides og risikerer at 1+1=0.
Data og ikke mindst screendumps er svære at afkode og kan ofte erstattes med en enkelt sætning. Hvem af os har ikke undskyldt for et slide, der var lidt “busy”? En hovedregel er ikke at tage ting direkte fra skrevne dokumenter.
Vi behøver ikke alle p-værdier, subgruppe-analyser og forrest plots. Du står på scenen, fordi vi ved, at du kender dit felt.
Data er selvfølgelig velkomne, hvis de anvendes hensigtsmæssigt. Giv tid, forklar, hvad det er, der illustreres, arbejd på signal-støj forholdet. Husk at folk læser dit slide, før de lytter til det du siger.
Billeder kan nogle gange sige mere end 1000 ord. De er stemningsskabende og kan blandt andet til at illustrere de dilemmaer og problemstillinger, der er i spil.
Brug billeder i en høj opløsning (medmindre du har en kreativ grund til andet).
Du kan finde gode gratis billeder i høj opløsning fx på unsplash, flickr,com, pixabay.com, pexels.com, denne her creative commons metasøger. Du har formentlig også adgang til betalte billeddatabaser gennem din arbejdsplads.
Du kan ikke regne med at google image search billeder er copyright-fri, selv hvis du vælger det filter. Du bliver nødt til at tjekke hos kilden.
Video kan fungere godt, men vær opmærksom på at indhold på youtube og vimeo generelt har copyrights og ikke kan anvendes frit i forelæsninger.
Det kan nogle gange være stærkt at anvende billeder, lyd og video, man selv har optaget. Det virker ofte mere personligt end “stock images” man har forsøgt at få til at passe ind i budskabet.
REHEARSAL
CphCC kan sammenlignes med et teaterstykke med et betalende publikum på tæt ved 200 personer.
Vi har som arrangører gjort et stykke arbejde for at give dig en god scene. Vi har bagtæppe, belysning, udsmykning, hævet scenegulv etc for at komme op over vanligt RH auditorie-standard og har tænkt over dagens struktur og ‘intermissions’ med god mad, musik og interessante stande.
Men det er svært at forestille sig, at der ville være et betalende publikum på et almindeligt teater, hvis skuespillerne ikke havde øvet sig.
Hvorfor skulle det være anderledes til en konference?
Alle forelæsninger bliver markant bedre, skarpere, og ikke mindst sjovere for forelæseren selv, hvis man har øvet sin fremførelse. Og det virker ikke at sidde og bladre sine slides igennem og mumle “så siger jeg det og husker lige det” osv. Tro mig. Man opdager først, hvad der fungerer og ikke fungerer, når man rejser sig op og fysisk fremfører sin forelæsning ord for ord.
Jo flere gange, jo bedre. Formidlingsmesteren Scott Weingart fra EMCrit anbefaler 7 niveauer af øvelse. Der vil hver gang være ting, der skal rettes til. Et slide, der er overflødigt. En timing, der ikke fungerer. Kill your darlings. Arbejd med et mindmap for de punkter, du skal igennem, så du ved, hvor langt du er og hvor du er på vej hen. Det kan være en hjælp at illustrere dine stadier på papir for at klargøre strukturen. Kend dine slides og overgange udenad. Barber tiden ned, så du kommer ind væsentlig under det planlagte. Så har du rum til at udfolde dig mere afslappet på dagen. Og nyde det. For det vil du kunne, når du har øvet dig.
Det kan varmt anbefales at arbejde bevidst med sin vokal og kropssprog. Sæt din mobiltelefon til at optage dig og læg mærke til dine hænder, din holdning, dine vokale tics osv.
Husk at pauser er enormt stærke. Lad pointer stå et øjeblik. Folk slapper af og lytter bedre, hvis der er tid til eftertanke.
Når du er klar kan du få rigtige mennesker, familie, en god ven eller kollegaer til at give dig feedback. Der er meget at lære ved at få andres øjne på.
AVOIDING TECH ISSUES
Vores teaterstykke foregår i en ramme med nogle tekniske krav, som du skal kende.
Du vil få mikrofon påsat.
Du vil have en ‘confidence monitor’ foran dig med presenter view.
2 forhold er helt afgørende
Du kan ikke anvende din egen computer
Vi kan kun afvikle powerpoint, ikke keynote
I forhold til dine slides (hvis du da ikke går til opgaven uden!) er der uanede muligheder for problemer. Der er ikke noget værre end et slideshow, der ikke kan køre, mangler lyd/video eller hvor teksten ser helt forkert ud, fordi skrifttypen er forkert.
For at undgå det beder vi om følgende
- eventuelle keynote brugere kan eksportere til PP format, men vær opmærksom på at rette layout til, da det ofte skrider lidt
- aspect ratio 4:3 eller 16:9. PP bruger en af dem som standard, medmindre du vælger en mærkelig arbejdsskabelon, hvilket du bør undgå, jf ovenfor
- sørg for at gøre alt indhold på dine slides tilgængeligt offline, dvs download video og lydfiler. Præsentationscomputeren er IKKE online
- sørg for at gemme PP filen, så den kan åbnes med alt indhold på andre computere, herunder video, lyd og skrifttyper. Den bedste måde at være 100% sikker på er at flytte filen til en anden computer og tjekke, at alt ser rigtigt ud. Tjek hvordan du får skrifttyperne med over her.
Det er bedst at tjekke på windows i stedet for mac, da vi afvikler fra windows computer.
Send os din præsentation (evt som dropbox link eller lignende service) til [email protected] senest 5 dage før konferencen, dvs 24/10. Så tjekker vi også filen igennem.
Vi glæder os meget til dit indlæg. Lad endelig høre, hvis der er spørgsmål til ovenstående.
ONLINE PRESENCE
Det er vores opgave som arrangører, at hjælpe dit budskab udover rampen og hjælpe dig med at ændre verden.
Mens vores fokus på dagen primært er det tilstedeværende betalende publikum er der en del at vinde ved at have en online komponent, både for at tillade publikum at gense og dele med kollegaer og for at hjælpe til at kvalificere den større online samtale med dit budskab. The world is talking.
Online komponent eller ej er det som forelæser væsentligt at erkende, at selv et lukket lokale på RH kan gå online via fotografier etc, så det er sikrest at undgå copyrighted materiale og specielt patientidentificerbare detaljer, hvis der ikke er udtrykkeligt samtykke hertil.
Vi har gjort et betydeligt stykke arbejde for at være tilstede online op til konferencen via vores forskellige platforme og er seriøse omkring vores online format.
Vi har en livestream på dagen, så interesserede kan se med live, men i øvrigt er det vores tanke at præsentere dit budskab i en mere poleret version efterfølgende ved at klippe vores optagelser til og præsentere dem med nøglereferencer.
Det vil blive leveret her på vores videndelingssite scanFOAM, hvor det vil få godt selskab af forelæsningerne ikke blot fra CphCC fra de foregående år, men også en række andre konferencer indenfor vores arbejdsfelt fra ind- og udland.
Derudover vil vores søster-site FOAMmedic.org gerne klippe hovedpointer fra dagens forelæsninger sammen til et podcast-format til deres publikum og de vil derfor opsøge dig på dagen for at høre, om de kan få et kort interview.
Vi vil bede dig svare på følgende korte spørgeskema for at sikre os, at vi præsenterer dig og dit indhold præcist. Vi håber herunder, du vil hjælpe med en kort synopsis af dit indlæg (din elevator pitch, om du vil) med din egen stemme og levere nøglereferencer. Det vil indgå sammen med video og slides i en blog post på scanFOAM.
Forelæsningsformatet tillader ikke megen fordybelse og detaljerigdom, men forhåbentlig er mange inspireret til at søge dybere og dele dit budskab med andre. Det er målet med vores deling af indholdet at hjælpe med det.
Udfyld gerne spørgeskema samtidig med at du polerer dine eventuelle slides af frem mod deadline 24/10 (omend synopsis og samtykke til endelig deling kan afklares efterfølgende).
FINALLY
Ovenstående er ment som inspiration. Mens der er mange måder at præsentere uhensigtsmæssigt på er der mindst lige så mange måder at lykkes på. Det skal ikke ses som en spændetrøje. Vi værdsætter variation og nørderi. Brug din personlighed og fantasi og sørg for at have det sjovt undervejs!
Vi er tilgængelige for sparring, fx per email.
WANNA SEE HOW DEEP THE RABBIT HOLE GOES?
Hvis du er nysgerrig på at lære mere om præsentationsteori kan vi anbefale at starte med nedenstående.
Ross Fisher
Ross er børnekirurg i Sheffield, men derudover dedikeret præsentationsnørd. Ovenstående baserer sig en del på hans workshops og glimrende hjemmeside. Han har et utal af gode posts. Jeg kan specifikt anbefale How to do a presentation, som jeg ved gensyn kan se nærmest er et 1:1 forlæg for ovenstående, men med links til flere posts med detaljer. Eller det her case study af en af hans egne forberedelser.
Der har netop i oktober 2021 været to webinarer om præsentationer med Ross, arrangeret af SSAI. Du kan se dem begge her. De er en god introduktion.
Scott Weingart
Tjek en længere post og talk her om hans forberedelse af forelæsninger. Det er ikke tilfældigt, han er blevet et kæmpe navn indenfor medicinsk formidling med sin podcast og website EMCrit.
Bøger
Presentation Zen, af Garr Reynolds. En klassisk tekst, der blandt andet var afsættet for Ross Fisher. Ikke affiliate link.
Talk like TED, af Carmine Gallo. Gennemgår teknikker, der hjælper til succes ikke bare i det store TED format, men også i mindre præsentationssammenhænge.
Sociale medier
Tjek twitter under #presentationskills or #htdap (how to do a presentation)
Denne her tweetorial fra Tim Montrief (editor på forskellige større videnssider som ALiEM) har nogle fine pointer – nogle af han illustrationer er anvendt ovenfor. Han har nogle kerne-artikler linket i en google drive folder her.
Scandinavian paediatric anaesthetist / intensivist.
PHARM, ED, OR, ICU.
Digital MedEd
Co-founder scanFOAM.org
Co-organiser CphCC & TBS-Zermatt (aka The Big Sick)
Medical lead REPEL (resilience in pediatric emergency life support)
Web dev SSAI.info
