Anæstesi A-Z ep. 13 | Præhabilitering | Kirurg søger anæstesiolog | LIVE DASAIM2024

Fra podcast til scenen

Normalt finder du kun Anæstesi A-Z i dine øregange, men fredag 15/11 indtog vi scenen til DASAIMs årsmøde. Årsmødeudvalget havde inviteret os til at vise, hvad podcastet formatet kan, for konferencer, for læring og for liv til den viden vi deler på disse typer events, der som udgangspunkt kræver tilstedeværelse. Vi er vildt glade for at kunne bidrage til at sikre at den samtale, vi havde på scenen, også kan leve efterfølgende og deles med dig, der ikke var der og tog vagten for os andre. Årsmødet er der ikke noget nyt i, men i år var der skruet gevaldigt op, ikke kun for deltagerantal, men også for program, format og fest i anledningen af vores 75 års jubilæum. Og man kan vist roligt sige, at #DASAIM75 bliver svær at slå.

Udover at ende i vores vanlige podcastfeed, bliver det også vores debut med at optage vores episoder på video. I øvrigt et format vi har planer om at fortsætte, når muligheden byder sig.

Du kan helt uden yderligere introduktion se vores video-podcast her:

Præhabilitering

Hvad i alverden er det, og er det noget anæstesiologer skal blande sig i? Det synes episodens gæsteekspert, Rasmus Dahlin Bojesen, som vi havde med live på scenen. Se Rasmus’ publikationer om emnet her.

Vi skal helt tilbage til 1946 i en publikation i BMJ for at finde den første beskrivelse af begrebet.

PREHABILITATION, rehabilitation, and revocation in the Army (pubmed)

Her handlede det om at det store problem med soldater i alt for dårlig form under 2.den verdenskrig. Løst med en multimodal indsats bestående af en kombination af ernæring, træning og uddannelse for at bedre soldaternes fysiske og mentale formåen. En særdeles succesfuld intervention, der nu som koncept vinder stor indpas hos vores kirurgiske kolleger og som er dagens gæsteekspert Rasmus Dahlin Bojesens ekspertområde. Følg linket og bliv klogere på Rasmus’ omfangsrige forskning til gavn for vores fælles patienter.

Præhabilitering – er det noget for anæstesiologer?

I vores samtale med Rasmus er han på markedet efter en anæstesiolog. I vores første indledende samtaler med ham forud for optagelsen, fik man næsten lyst til at oprette en kontaktannonce for ham.

” Pligtopfyldende omsorgsfuld kirurg søger seriøs organiseret anæstesilæge til langdistanceforhold i en kompliceret og omskiftelig relation med træningsmotiveret patient”

Hvor en anæstesilæge i en kirurgs humoristiske øjne anvendes til mallampatiscoring er der fra den præhabiliteringsglade kirurg et ønske om et større samarbejde med anæstesilægen langt tidligere i patientforløbet.

Vores forståelse for fysiologi og erfaring med håndtering af de kirurgiske stressrespons er vigtig viden for patientens forløb. Vores fælles viden om scoringssystemer og om hvilke patienter, der tolerere store, langvarige anæstesier og hvem der er i øget risiko i den perioperative periode er information og input vores kirurgiske kolleger ønsker og mangler. Den særlige viden om hvilke anæstesiteknikker, der kan gavne eller skade forskellige patientpopulationer er et område hvor vi i høj grad kan bidrage med noget der er helt unikt anæstesiologisk. Og vores evne til også at turde tale om det svære i livet, inklusiv fravalg af behandling og afslutningen på livet kan have stor betydning for patientens valg og vej gennem patientrejsen. Et præhabiliteringsforløb behøver nemlig ikke altid ende med kirurgi.

Anæstesilægen er i udlandet ikke den eneste ikke-kirurg, der er involveret i præhabilitering, ofte er geriatere og internmedicinere tæt involveret. Fra den anæstesiologiske synsvinkel mangler der nok alligevel en form for samlende figur for det interhospitale fulde perioperative forløb, som har en bred forståelse af både det fysiologiske, kirurgiske og det medicinske, der er i spil omkring patienten. Så selv om anæstesilægen ikke selv skal lave LFU, EKKO eller gangtest, vil det være naturligt for os at bidrage til det samlede patientforløb som en af dem, der ser patienten tidligt fra prætilsyn allerede efter beslutning om indikation for kirurgi, til modtagelse til operation, på operationsstue og opvågning eller intensivafdeling og kan kommunikere og koordinere med de nødvendige specialer. Det er vist bare op til os selv i højere grad at beslutte, om det er noget vi vil være med til. Vi virker til at være velkomne.

Den perfekte vej for patienten i et præhabiliteringsforløb kendes endnu ikke. Det kan synes oplagt at patientens egen læge er koordinator, men denne model har ikke vist sig uden udfordringer, og den multimodale indsats og opfølgning kræver mere end de fleste alment praktiserende læger kan tilbyde. Rasmus’ største drøm er etableringen af “outcome klinikker” (bring on konsulenthusene til et dyrere, længere og mere fordansket navn), hvor patienten tilbydes præcis de indsatser, der betyder noget for dem og hvor der er blik for og mulighed for at understøtte transport, proteindrik og træning (det er dyrt for den frail patient at være i præhabilitering) samtidigt med, at den øvrige medicinske optimering og kontrol kan foregå samme sted. De relevante og evidensbaserede interventioner i et præhabiliteringsforløb kendes for nogle populationer, men et af Rasmus’ helt klare budskaber er også “kend din population” og herunder, at der fortsat er behov for at vi forsker i og finder frem til de interventioner, der betyder noget for hver enkelt populations outcome.

Er du nysgerrig på præhabilitering fra den anæstesiologiske synsvinkel, kan du begynder her med disse to artikler:

Prehabilitation for the anaesthesiologist, Carli & Phil, Anesthesiology September 2020, (https://doi.org/10.1097/ALN.0000000000003331)
Prehabilitation: high-quality evidence is still required, Lobo et al, editorial BJA 2023 (https://www.bjanaesthesia.org/article/S0007-0912(22)00551-7/fulltext)

For dig, der interesserer dig for perioperativ medicin, vil vi også gerne henlede opmærksomheden på DASAIMs “3rd DASAIM Symposium on Perioperative Medicine”. Se programmet og tilmeld dig her.